Persondyrkelse i valgkampen
Så er formanden for SF, Villy Søvndal, igen i mediernes søgelys. Den venligt udseende og skarpe politiker mener det åbenbart alvorligt, når han siger, at han vil have regeringsmagten. Tidligere tænkte jeg, at han nok ville være tilfreds med et par mindre ministerier, mens de mere tunge poster skulle overlades til Socialdemokratiet, men at dømme ud fra Søvndals valgkampagne kunne det se ud til, at der stræbes noget højere.
Det er nu faldet selv SF’s egne medlemmer for brystet, at deres leder viser sig selv frem på en række selvforherligende postere, som f.eks. en poster, hvor han skænker kaffe til ældre mennesker, eller en smilende Søvndal i samtale med legende børn i en sandkasse, for ikke at glemme den seriøse og eftertænksomme Søvndal foran vedvarende energikilder i form af vindmøller.
SF’s egen, Andreas Røpke, drager en parallel til Maos Kina, der også var kendt/berygtet for at fylde husvæggene med kæmpestore plakater, der havde til formål at fremvise Mao i det absolut bedste lys som den enevældige hersker af Kina. Samtidig beklager Andreas Røpke sig over manglende dialog i det ellers så fællesskabsorienterede parti. Man kan nok forestille sig, at Søvndal ikke har meget til overs for den kritik og desuden har han vel for travlt med at posere for reklamebureauernes kameraer til at skulle lade sig forstyrre af den salgs bitter tale på hans vej mod den absolutte magtposition i Danmark. Det skal blive spændende at se, om den nye landsfader lykkes med sit forehavende. Herfra skal der blot ønskes et held og lykke.
